Så blev det endelig igen tid til vores internationale byttestævne, efter en lang ventetid for at komme i gang igen. I år havde vi valgt at tage til Kolding, hvor en del af deltagerne havde valgt en 3 dags pakke med hygge, underholding samt masser af byttematerialer. Fredag aften havde vi vores første auktioner og billigmapper og spisning med en ret god atmosfære, det var helt tydeligt at vi alle savnede at komme ud og se andre samlere og om der var kommet nyt frem fra gemmerne.
Lørdag var det den store byttedag med spisning og generalforsamling. Det var et godt stævne og der var meget at se på, bytte med samt auktioner og billigmapper. Vi havde igen i år lejet en bus fra hotellet, hvor vi kørte ud til Trolden i udkanten af Kolding. Det er en lille tur på ca 6 km. På Trolden var der desuden også smagsprøver, så ved den del af byttestævnet, gjordede det jo ikke så meget at man fik lidt ekstra indenbords, da man nu vidste at man ikke skulle køre tilbage til hotellet. Om aftenen havde vi så yderligere auktioner på hotellet og billigmapper til langt ud på aftenen.
Søndag morgen og endda senere op end dagen før, da vi lige gik ind i vintertiden. Sikkert også godt for nogle af os :), kom tidspunktet hvor vi igen skulle sige farvel og godt mætte efter stævnet i form af masser af effekter som skiftede hænder samt købte effekter. Nogen havde lidt mindre med hjem mens andre slæbte.
På foreningens vejene ønsker vi at se jer igen til vores næste internationale byttestævne den sidste weekend i oktober 2022.