Press "Enter" to skip to content

Månedens ting 2018 – oktober

-Oktobermåneds samlerting er igen etiketter, denne gang et lille udvalg hvor motivet er selve bryggeriet/fabrikken – endnu en ide til en motivsamling! Vi starter i det små med Rosenholms Mineralvandsfabrik, Nykøbing Mors. I gamle dage fyldte mineralvandsfabrikker ikke alverden og kunne let ligge i en kælder eller et baghus til en almindelig ejendom. Etiket antagelig fra 1920erne.

-En af de “klassiske” danske etiketter når det drejer som om at følge bryggeriets udvikling. Grundlagt 1902 af Lars Christensen, der 1912 åbnede et elektricitetsværk ved siden af bryggeriet. Derfor ændredes de gamle etiketter så de nye elledninger kom med. Elværket solgtes i 1933 til Esbjerg Kommune.

-En herlig etiket fra Bryggeriet Langeland, der over tid også ændrede udseende, efter deres etiketter at bedømme. Initialerne HT står for H.M.C. Teisen der var ejer 1884-1907.

 

 

-Næste etiket bringer os til Odder, hvor Raupachs Bryggeri lå. Bemærk symbolet på virkelyst og succes: den rygende skorsten. Den findes på næsten alle ældre illustrationer af bryggerier, lige indtil miljø- og forureningsdebatten gjorde dette symbol uheldigt.

 

-En ganske charmerende aftapperetiket fra Bryggeriet Odense, antagelig ultimo 1800-tallet.

 

 

 

-Vi slutter måneden af med vel nok det største danske bryggeri. Her meget detaljeret gengivet på den flotte litografisk trykte etiket. Nyd synet for meget af det viste er snart revet ned og erstattet af fattigt kønsløst spekulationsnybyggeri. God efterårsferie!